Alt er ikke fryd og gammen på Hotel Fryd Og Gammen.

Den stakkels, gamle piccolo har fået al-lergi. Hotelreceptionsklokkeallergi!
Lyden af receptionsklokken og receptionistens skingre stemme stresser ham så meget, at han farer vild på andendagen i sin ansættelse.
I forvirringen går der også kludder i hans optegnelser, så han ikke ved, hvilke kufferter der tilhører hvem.
Der er ikke andet at gøre, end at lukke dem allesammen op.
Det er både stressende, forvirrende og en lille smule angsprovokerende.
-og lidt forbudt….-
MEN heldigvis gemmer en af kufferterne på en god overraskelse:
En lille hund som er både klog og fræk, og som sammen med publikum hjælper piccoloen til at få skuldrene ned, benene på jorden og genoprette overblikket og det gode humør.
Det er en herlig opløftende forestilling med sang, musik og dans.

Scenekrav: bredde: 6m, dybde 4m, højde: 3m.
Lyd medbringes.
Lys skal forefindes, men der er ingen specifikke krav.
Lyd, musikafvikling og de mekaniske dukker styres alle af skuespilleren under forestillingen.
Pris alt incl.: 8.000,-