Drømmen

Som 17-årig besluttede Preben Palsgård, at han ville være bugtaler.
-ikke bare bugtaler, men verdens bedste bugtaler!
Han ville stå på de bedste scener, have omklædningsrum med velourtapet og blive hyldet for sin genialitet.
Krydstogter, Lido de Paris, TV-shows, Moulin Rouge -here I come!
Den bedste blev han ikke, men én af de bedste. Og Lido, Las Vegas og Moulin Rouge har ham stadig til gode.

Han HAR prøvet at have garderobe med velourtapet.
Han HAR smagt på Krydstogtskibenes fortræffeligheder.
Han HAR medvirket i produktioner, hvor han var et lillebitte indslag på 4.33 min. -hverken til eller fra.

Virkeligheden

Ret tidligt ændrede drømmen retning.
Det eneste delmål, som har fulgt ham gennem karrieren var, at livet skulle være sjovt.
Han opdagede hurtigt, at man ikke bliver lykkeligere af velourtapeter i garderoben. Man kan have det lige så sjovt, når man klæder om sammen med skraldespandene. At skibskahytten kan være dødens pølse, hvis man ikke er der for at holde ferie.
Det er heller ikke lykken, at lire præcis det samme af hver aften. Så kan man ligeså godt stå ved et samlebånd.
Det er ikke berømmelsen, der gør det sjovt at gå på arbejde.
At blive genkendt på gaden, er sjovt første gang, -og så stort set ikke siden.

Det der tæller, er:
-at hver dag byder på nye udfordringer.
-at hver forestilling kræver nye former for tilpasning.
-at se publikum i øjnene!  At se forundring, forbavselse og spontan glæde stråle fra dem.
-at se små børns smil (Nis Petersen havde ret.)

Her kan du høre “Gøglerliv”s podcast om Preben